10 tips til teaktræsdækket

535

Det er religion hvordan man skal behandle det flotte teakdæk. Se her hvad du minimum skal anskaffe til vedligeholdelse af din båds teaktræsdæk.

Tekst og foto: Torsten Rasmussen

Det er helt sikkert,at jo ældre teakdækket er des mere skal det vedligeholdes. Her drejer det sig om teakpropper, nådder og teaktræs behandlingen som skal forlænge teaktræsdækkets levetid. Teaktræet indeholder naturlige olier, som beskytter træet mod råd og svamp. Derfor kan teaktræet holde til fugt uden at forgå. Derimod kan solens ultralviolette stråler nedbryde træet. Heldigvis har træet også her en selv konserverende virkning, træet bliver nemlig sølvgråt med tiden og denne virkning spejler solens stråler så træet ikke nedbrydes. Der er mange forskellige produkter som bådejere hævder er de bedste, lige fra sæbespåner og over til de mere sofistikerede olier med nanovirkning. Fælles for produkterne er, at de skal genbehandles ofte. Flere produkter indeholder algedræbende midler, som holder grønalger væk fra teakoverfladen. Dette er den bedste forklaring på hvorfor teaktræs behandlings produkterne skal anvendes. For at holde dækket ved den daglige kræves nedenstående værktøjer og materialer i bådens værktøjskasse.

Boremaskine

 

Batteridrevet boremaskine som altid ligger klar i båden og skal anvendes når der opdages en løs prop som skal udskifte.

Kunstbor

Et kunstbor som skal passe til teaktræspropperne er værktøjet som skal ligge i værktøjskassen. Det er ofte 10 mm i diameter.

Nåddejern

Anskaf et nådde skrabejern passende til dækkets nåddebrede. Alternativ kan jernet laves af et bøjet søm som er skåret i vinkel med nedstryger.

Teaktræsprop

En pose med 100 teaktræspropper i den rigtige prop dimension kan købes hos Watski forretning.

Dæksfugemasse

Fugepistol og en patron med ny type silikonefri nåddemasse samt afdækningstape kan købes.

Proplim

Epoxylim enten til selv at blande med sprøjter eller også et større sæt som kan blandes til ønskede mængde. Bruges også som primer i nåddespor.

Hammer

Husk hammer til isætning af propper.

Stemmejern

Et bredt og skarpt stemmejern er uundværlig. Det anvendes til skæring af isatte teaktræs propper.

Slibepapir

Korn 100 slibepapir sammen med en skarp skraber fuldender den fine træfinish.

Behandling

En dunk teaktræs behandlingsmiddel vil med tiden imprægnerer træet så det fremstår fint i længere tid.