7 tips til lakering

466

 

En træbåd med lakering skal stå udvendigt som en altertavle i kirken. Flot og glinsende, det giver en fornemmelse af den bedste vedligeholdelse.

Tekst og foto. Torsten Rasmussen

Har du en træbåd, eller blot en båd med lidt lakeret træ er det nu du skal beskytte det sarte træ. Sommeren er ideel, blot man tager sine forbehold. Forberedelse er den vigtigste disciplin, demontering af beslag, skrabning og slibning så den gamle lakoverflade kan tage imod den nye lak. Inden selve lakerings arbejdet startes skal vejrudsigten tjekkes. Vind, regn og solskin er lakarbejdets værste fjende. Lakken og penselstrøgene kan ikke flyde sammen hvis fortynderen fordamper hurtigt. Sørg eventuel for overdækning.

Demontering

 

Demontering af beslag og fjernelse af lugerammer er det vigtige som kan klares selv om vejret er blæsende og regnfuldt.

Skrab

Gå den gamle lakoverflade igennem og skrab afskalninger væk. Slib de områder som har dårlig vedhæftning, husk at kanter skal være slebet så de ikke står skarpe.

Slib

Slib hele lakoverfladen med korn 120 på excenter pudser. Efterfølgende slibes med korn 180. Fjern alt støv med støvsuger og fugtige klude.

Byg op

Hvor der er afskallinger kan overfladen bygges op til niveau med epoxy. Efter hærdning er hullet lukket og området kan behandles sammen med den resterende lakoverflade.

Bejdse

Bejdsede lakoverflader står med en dyb kontrast og giver en flot skinnende overflade. Dette kan opnås ved at bejdse direkte på de nyopbygge lakområder. Dupbejdsning gøres med lakpensel på de enkelte steder.

LAK

To-komponente lakker er de mest holdbare. En-komponente lakker flyder længe så penselstrøg undgås. Brug en lak, som efter erfaring har vist sig at være bedst.

LAKER

Stryg lakken på i lange jævne bevægelser med en finhåret lakpensel, derved undgås de værste penselstrøg spor.

Monter

Arbejdet fuldendes ved montering af alle beslag. Tjek at skruer ikke går helt igennem ruffet og dyp skruer i lidt konstruktionslim inden de sættes i skruehullet.