9.900 underskrifter mod unfair afgift gør indtryk

2904
Billedtekst: Der er behov for nytænkning af afgifterne på lystbådeforsikring, erkendte medlem af skatteudvalget Andreas Steenberg, Radikale Venstre (i midten), da han fik overrakt 9.900 underskrifter fra utilfredse lystsejler af Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere (til venstre) og Jesper Højte Stenbæk fra Dansk Erhverv.
Billedtekst: Der er behov for nytænkning af afgifterne på lystbådeforsikring, erkendte medlem af skatteudvalget Andreas Steenberg, Radikale Venstre (i midten), da han fik overrakt 9.900 underskrifter fra utilfredse lystsejler af Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere (til venstre) og Jesper Højte Stenbæk fra Dansk Erhverv.

Den upopulære såkaldte misundelsesafgift på lystbåde er atter i fokus, takket være en underskrift-indsamling som Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion står bag. Radikale Venstres medlem af folketingets skatteudvalg, Andreas Steenberg, modtog mere end 9.900 underskrifter fra fritidssejlere, der føler sig urimeligt ramt af forsikringsafgift.

– Det gør et indtryk på mig, at statsafgiften på lystbådeforsikring har nogle bekymrende effekter på såvel erhverv, fritidsliv og turismen, siger Radikale Venstres medlem af folketingets skatteudvalg, Andreas Steenberg

Udtalelsen faldt, da Danske Tursejlere den 31. oktober overrakte de mere end 9.900 underskrifter, som organisationen sammen med Dansk Sejlunion gennem det sidste halve år har indsamlet blandt danske fritidssejlere, som er utilfredse med den afgift på forsikringer til lystbåde, som folketinget vedtog i 2012.

Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer blev vedtaget i 2012 med regeringspartierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt Enhedslistens stemmer. Dermed blev afgiften på lystbådeforsikringer forhøjet med 34% fra 1 % til 1,34 % af bådens forsikringssum. Forhøjelsen af lystbådeforsikringer gælder udelukkende for kaskoforsikringer, og blev indført for at finansiere udgifterne til drift af de maritime nødtjenester.

Provenu før og efter

Provenuet til staten var før vedtagelsen af loven ca. 130 mio. kr. og blev estimeret til ca. 150 mio. kr. efter forhøjelsen. I dag er provenuet på trods af afgiftsforhøjelsen i omegnen af 120 mio. kr. Der er med andre ord ikke tilført statskassen flere penge. Årsagen hertil er mange.

– Mange bådejere har frasagt kaskoforsikringen og nøjes nu med en ansvarsforsikring. Bådejerne har nedskrevet bådens værdi, som kaskoforsikringens præmie beregnes ud fra, og flere lader båden forsikre i udlandet. Det er helt lovligt, men bådejeren skal selv huske at forsikringsafgiften stadig skal betales i Danmark. En del sejlere flytter båden til Sverige eller Tyskland i vinterperioden for dermed at spare statsafgift på forsikringen. Det har yderligere den konsekvens, at båden bliver serviceret i udlandet, hvilket koster arbejdspladser mv. Sejlerturismen har en ikke uvæsentlig betydning for de danske småøers økonomi. På flere øer eksisterer stadig småværfter, hvis hovedbeskæftigelse er at servicere lystbåde. Men hvor længe kan de holde sig oven vande, hvis lystbådene udflager? Desuden mister de danske lystbådehavne udlejningsindtægter, der skal bruges til renovering og udvikling, forklarer Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere.

Synlig dokumentation

– Vi har med underskrifterne sat fokus på de mange negative effekter for de maritime erhverv, fritidslivet til søs samt for turismen, som afgiften har haft med i kølvandet. Der var ellers fra den forrige regering stillet i udsigt, at der skulle saneres i de mange urimelige afgiftsordninger, men vi har ikke hørt noget konkret fra Christiansborg, siger Poul Erik Jakobsen.

– Det er behov for nytænkning på området. Og en omlægning af afgiften kan være en mulighed. Jeg vil lade informationerne og underskrifterne gå videre til skatteminister Karsten Lauritzen, siger Andreas Steenberg.