Gabart sejlede ekstremt hurtigt i det sydlige Atlanterhav og blev belønnet med en ny 24-timers verdensrekord på denne strækning.
Gabart sejlede ekstremt hurtigt i det sydlige Atlanterhav og blev belønnet med en ny 24-timers verdensrekord på denne strækning.

Alene rundt om Jorden på 42 dage

1850

En fantastisk verdensrekord. Den franske solosejler, Francois Gabart, sejlede Jorden rundt på 42 dage og 16 timer i sin trimaran Macif. Gennemsnitsfarten var 27,2 knob.

Det lykkedes for den franske solosejler Francois Gabart at skære seks dage og 10 timer af den hidtidige rekord. Dermed bliver det meget svært i fremtiden for nogen at slå den 34-årige franskmands eminente solosejlads.

François Gabart uddannet ingeniør, er 34 år og har tidligere vundet Vendée Globe, Route du Rhum og sidste år vandt han The Transatlantic Race 2016.
François Gabart uddannet ingeniør, er 34 år og har tidligere vundet Vendée Globe, Route du Rhum og sidste år vandt han The Transatlantic Race 2016.

Francois Gabart forlod Den engelske kanal den 4. november. Han sejlede 27.860 sømil på 42 døgn og 16 timer. Hans gennemsnitsfarts var 27,2 knob. Kun én båd har tidligere sejlet hurtigere Jorden rundt end Gabart. Det var Francis Joyon, der med fuldt mandskab i januar 2017 sejlede en mere direkte rute på 26.412 sømil og klarede jordomsejlingen på 41 dage, selv om gennemsnitsfarten var en anelse lavere end Gabarts.

I de sidste dage løb Gabart ind i hård vind og et oprørsk hav, som tvang ham til at slække på farten for at beskytte sin båd.

Han fortalte til webstedet Scuttlebutt: “Du skal finde den rette balance mellem at opnå tilstrækkelig hurtig fremgang, uden nødvendigvis at sejle med 40 knob, fordi det kan smadre din båd. Det er en del af det svære, men også mit job. Du lærer at mærke, når din båd føles rigtig.”

François Gabarts 98 fod trimaran, Macif, er mere teknisk avanceret end Sodebo, som den tidligere rekordhaver landsmanden Thomas Coville sejlede Jorden rundt med ved juletid sidste år.

Macif tilhører den nye generation af VPLP-design, der blev lanceret for over to år siden og nu er gennemprøvet teknologi. Yachten har manuelt indstillede L-folier, som reducerer forskydningen og øger hastigheden. Og den har et større sejlareal, og ligesom båden er bredere end de foregående generationer af verdens hurtigste trimaraner.

Se mere på Francois Gabarts hjemmeside her

Se video fra Stillehavet her

MACIF

Arkitekt: Cabinet Van Peteghem – Lauriot Prévost
Lancering: Sommeren 2015
Længde: 30 m
Bredde: 21 m
Dybgang : 4,50 m
Vægt: 14,5 ton
Max sejlareal: 650 m²

Gem