Brevkasse: Zink i bådens motor

2311

BådNyts eksperter svarer på spørgsmål om zink i din båds motor.

Hej BådNyt

I min motor, en Volvo Penta 2003T, er der en prop, som ikke ser ud til at have haft zink på i det hul, hvor der ifølge manualen skulle sidde tærezink. Motoren er ferskvandskølet, og det er vel rigtig nok, at der ikke behøves zink i ferskvandsdelen, men er der zink et andet sted i søvandskredsløbet?

Venlig hilsen

Niels fra Kerteminde

Svar:

Hej Niels

I din Volvo-motor er der to kølekredsløb. Det ene er kredsløbet med havvand, og det andet er med ferskvand. Ved hjælp af motorens baad-nyt-brevkasse-taerezink-i-baadens-motorvarmeveksler transporteres motorens varme over i det kolde havvand. Det vil sige, at inde i varmeveksleren sidder mange små rør eller plader, hvor der på den ene side strømmer varmt ferskvand, og på den anden side af pladerne strømmer koldt havvand.

Brevkasse_2

Ferskvandet bliver ikke forbrugt og er isoleret fra havsaltvandet. På nogle varmevekslere er monteret tærezink-holdere, især på både med meget elektrisk udstyr. På sejlbåde med mindre motorer er det tilstrækkeligt, at tærezinken er spændt på aksel eller på propelnav. Dog kan der ved særlige lejligheder ses forøget brug af tærezink, hvis båden har landstrøm. Årsagen kan være, at 230 volt-systemet i land kan have dårlig jordring. Dette betyder, at der kan opstå en elektrisk spænding mellem bådens elsystem og land uden om 230 volt-anlægget. I dette tilfælde er det bedst med rigeligt zinkanode. Proppen på fotoet er ikke beregnet til at have zinkanode, men der kan købes en specialholder til zinken, som kan monteres i forskruningen.

Sejlerhilsen

Torsten