Danmarks bedste singlehandsejler tager bladet fra munden

1860

Danmarks nok bedste og mest erfarne singlehand-sejler Jan Møller blander sig nu i debatten omkring singlehand sejlads og sikkerhed og indleder med ironisk at erkende at han er en forbryder.

Jan Møller skriver:
Jeg er en forbryder.

Faktisk har jeg, ifølge de definitioner som bringes til torvs omkring kritikken af singlehand sejladsen rundt om Sjælland, brudt loven mindst 200 gange. Deriblandt 169 gange i træk da jeg alene sejlede jorden rundt for 10 år siden.

Dengang, som nu, fandtes der mange kritikere af denne sejladsform. Jeg erindrer at kritikerne oftest kun kom op af deres huller når noget gik galt. I mit tilfælde måtte jeg opgive mit første forsøg på at komme jorden rundt fordi jeg ramlede ind en orkan i Biscayen, her måtte jeg lægge øre og øje til en del kommentarer…

Når man sådan er på rejse alene kan man jo godt blive lidt ensom, så hver gang jeg mødte et fragtskib kaldte jeg det op på VHF’en. Intet svar, aldrig.

Jo, der var én jeg mødte lidt syd for Azorerne, han svarede efter jeg pressede på – og det var godt fordi vi var på kollisionskurs og vi fik aftalt hvorledes vi ville passere hinanden.

Jeg vil påstå at jeg under hele den rejse holdt bedre udkik end nogen af de fragtskibe jeg mødte undervejs, selvfølgelig assisteret af forskelligt udstyr om bord.

Der skal selvfølgelig siges og antages at vagtholdet om bord på fragtskibene er anderledes behørigt når disse sejler i de indre farvande, især når spritskabet er tomt…

Jeg er begejstret for de muligheder de er ved at åbne sig for os til at dyrke denne, for mange, nye sejladsform. Det er fantastisk det Bådnyt og Svendborg Amatørsejlklub har sat i gang med Sølvroret (Silverrudder Challenge), at Sjælland Rundt og senest Watski 2Star følger efter er jo dejligt.

Så det virker som singlehandsejladserne er kommet for at blive.

Var det så ikke på tide at lære det!

Det at sejle alene kræver andet og meget mere end når der sejles med besætning. Det er faktisk en helt ny sejladsform.

Det kræver træning, teknisk forberedelse og mental omstilling.

I de lande hvor enmandskapsejladser har fundet sted igennem de sidste 40 år har man fundet ud af at man skal udveksle erfaringer, træne sammen og stille krav til båd og mand.

Der findes der skoler, internet-fora og overordnet set en kultur hvor sejlerne hjælper hinanden med at blive bedre.

I dette miljø er det nemlig ikke dine konkurrenter som er fjenden, det er havet. Når der sejles enmandskapsejladser véd alle deltagerne at din nærmeste konkurrent meget hurtigt kan gå hen at blive din redningsmand.

Når vi så har lært det kommer det alt sammen tilbage med renter når vi tager ubefarne passagerer med om bord til en dejlig sejltur, så vil deres oplevelse blive noget mindre stresset end det er tilfældet i dag.

Opfordringen herfra er at omfavne denne sejladsform, som faktisk vil kunne øge sikkerheden til søs, dels fordi den kræver at bådene bliver bedre, dels fordi sejlerne bliver dygtigere.

Af Morten Brandt