Lokal turisme i Chatham. Stor robåd med turister i venstre side af billedet på vej ud til prisonskibene bl.a. »HMS Brunswick« i Chatham-Gillingham for at opleve krigsfangerne på nært hold. Der var danskere, nordmænd, franskmænd, amerikanere og hollændere om bord på fangeskibene. Guildhall Museum, Rochester, England, Foto: Sisse Jarner
Lokal turisme i Chatham. Stor robåd med turister i venstre side af billedet på vej ud til prisonskibene bl.a. »HMS Brunswick« i Chatham-Gillingham for at opleve krigsfangerne på nært hold. Der var danskere, nordmænd, franskmænd, amerikanere og hollændere om bord på fangeskibene. Guildhall Museum, Rochester, England, Foto: Sisse Jarner

Danske søfolk spærret inde på engelske fangeskibe

1366

Ny bog om de danske og norske søfolk, der sad i engelsk fangeskab for lidt over 200 år siden, er en ren gyser. Journalisten Niels Bjørn Hansen fortæller deres historie.

”De var sorttjærede som ligkister, og da vi kom nærmere, blev vi også klar over, at de lugtede ligesådan. Kanonportene var åbne og foran dem var anbragt et tykt jerngitter. Ud mellem jernstængerne stak der hænder som støjende vinkede til os, og da vi kom nærmere, kunne vi se blege ansigter med vilde øjne og skæg imellem stængerne (…)”

Fangeskibene på Medway-floden ud for værftsbyerne Chatham-Gillingham. Her lå de for anker tæt ved hinanden. Guildhall Museum, Rochester, England. Foto: Sisse Jarner
Fangeskibene på Medway-floden ud for værftsbyerne Chatham-Gillingham. Her lå de for anker tæt ved hinanden. Guildhall Museum, Rochester, England. Foto: Sisse Jarner

Sådan indledes det første kapitel i en ny bog af den tidligere DR-journalist Niels Bjørn Hansen. Bogen hedder ”Sorttjærede ligkister” og tegner et billede af de danske og norske søfolk, der blev taget til fange 1807-14 under kaperkrigen med England.

Sorttjærede ligkister – Prisonskibe – set fra kysten. Et trøstesløst syn. Det Kgl. Bibliotek
Sorttjærede ligkister – Prisonskibe – set fra kysten. Et trøstesløst syn. Det Kgl. Bibliotek

2.000 danske og 5.000 norske sømænd blev anbragt som fanger på udrangerede krigsskibe – prisonskibe, der lå for anker ud for de engelske flådehavne. De fleste fanger var matroser fra handelsskibene. Men der var også mange kapergaster og orlogsgaster fra flåden, som blev anbragt på fangeskibenes batteridæk som sild i en tønde under kummerlige forhold. Nogle kom til at tilbringe næsten syv år om bord uden på noget tidspunkt at kunne sætte foden på land. Andre døde, før de fik deres frihed.

De menige søfolk havde det slemt. De sultede om bord på skibene. Sygdomme florerede, og det endte i adskillige tilfælde med døden. Fange iklædt dragt på stemplet T.O. for Transport Office.
De menige søfolk havde det slemt. De sultede om bord på skibene. Sygdomme florerede, og det endte i adskillige tilfælde med døden. Fange iklædt dragt på stemplet T.O. for Transport Office.

Der var forskel på folk. Mens de menige søfolk bogstavelig talt rådnede op på fangeskibene, så boede de fleste søofficerer i byen Reading tæt ved London under ganske frie forhold, hvor de kunne deltage i egnens sociale liv med baller og fine middage. De skulle blot afgive deres æresord – parol – på at de ikke ville flygte, så kunne de have en ganske behagelig tilværelse som krigsfanger.

Flugtforsøg fra fangeskibene var næsten en daglig foreteelse, og det lykkedes da også et antal danskere og nordmænd at slippe væk fra den barske tilværelse. Nogle slap væk ved at tage hyre på et engelsk handelsskib, og en mindre gruppe blev løsladt ved at gå i tjeneste i den engelske flåde.

Hvis flugten ikke lykkedes og krigsfangen blev taget til fange, blev han som straf sat i det sorte hul. Et lille sort rum fyldt med rotter. Men fangen kunne også ende i bøjlen, som ses på billedet. Lænket fast til dækket indtil straffen var udstået. Guildhall Museum, Rochester, England. Foto: Sisse Jarner
Hvis flugten ikke lykkedes og krigsfangen blev taget til fange, blev han som straf sat i det sorte hul. Et lille sort rum fyldt med rotter. Men fangen kunne også ende i bøjlen, som ses på billedet. Lænket fast til dækket indtil straffen var udstået. Guildhall Museum, Rochester, England. Foto: Sisse Jarner

Disse søfolk blev betragtet som landsforrædere, og de risikerede hængning, hvis de blev pågrebet af danske orlogsskibe. Indimellem blev der også frigivet menige dansk-norske fanger. De blev udvekslet med briter, der var blevet taget til fange under kampe i danske farvande.

Bogen bygger på personlige beretninger i bøger, breve og dagbøger fra de mange dansk-norske søfolk, der var havnet i britisk krigsfangenskab.

Bogen udgives af forlaget Den Blå Ugle og koster ca. 150 kr.
Bogen kan købes flere steder på nettet: f.eks. her.

Læs mere om de danke søfolk i BådNyt nr. 535, der udkommer d. 11. januar.