Festival for småbåde på Ærø

303
Her søsættes dommerbåden i havnen.
Her søsættes dommerbåden i havnen.

Ærøskøbing: Det Gamle Værft er i år vært for en international festival, hvor der præsenteres tovværkskunst og havnen fyldes med småbåde.

Fra fredag den 14. juli til søndag den 16. juli vil havnen og værftet i Ærøskøbing summe af liv og aktivitet. Hvis du arbejder med tovværk og kan lide at knytte, så er der ekstra god grund til at dukke op. Alle kan være med, og på riggerloftet i Det gamle værft vil der sidde macraméfolket (knyttere) fra Danmark, Holland, Tyskland, England og Frankrig og fremvise deres færdigheder.

Lørdag og søndag er der VM i smakkesejlads med start fra kogehuset. En sejlads er for spydriggede både og et klassisk løb for traditionelt byggede træbåde med fra en til tre master. Skonnerten Fylla vil holde ”åbent skib” – det ligger ved kaj foran værftet, hvor man blandt andet kan se gamle maskiner og motorer.

Der flettes og knyttes måtter på festivalen, hvor de bedste knyttere kommer fra flere lande.

– Der vil være noget at kigge på. Der er sikkert mange ærøboere, der ikke har været her endnu, siger Christian Albertsen, som fortæller, at det er planen at holde festivalen med et skarpt fokus på den maritime kulturarv hver andet år.

Fra fredag den 14. juli til søndag den 16. juli vil havnen og værftet i Ærøskøbing summe af liv og aktivitet.
Fra fredag den 14. juli til søndag den 16. juli vil havnen og værftet i Ærøskøbing summe af liv og aktivitet.

Festivalen finder sted den 14., 15. og 16. juli 2017. Knyttere får et bord og en stol, hvor man kan sidde og arbejde. Bagefter er der udstilling og salg af den færdige tovværkskunst. Aktive deltagere slipper med næsten halv pris for færgebilletten. Desuden kan gæster bo på den tremastede skonnert ”Fylla”. På banjen er der 28 køjer, og prisen er 200 kr. pr. køje pr. nat.

Se programmet for festivalen her 

Gem

Gem