Jordomrejse standsede i Thailand

1801

Som 47-årig lettede Niels Degenkolw anker og begav sig på en jordomsejling alene. Nu skulle den gamle drøm indfries. Ekskone og to døtre vinkede farvel. Det er snart 20 år siden, og den i dag 65-årige skibstømrer, direktør og konkurrencesejler kommer næppe Jorden rundt. Han har kastet anker ved ferieøen Phuket. Og dér bliver han.

Da Niels Degenkolw og hans tyske gast støder fra havnen på Gibraltar, har de ingen anelse om, hvad der venter dem forude. De har sat sig for at krydse Atlanterhavet, og kursen er sat mod Gran Canaria. På det åbne hav vokser bølgerne. Og inden længe befinder de sig i en storm af orkanstyrke, hvor al fornuft siger “vend om”. Niels binder sig selv fast til roret. Han vil igennem den storm. Man indleder ikke en jordomsejling med at sejle tilbage og krybe i læ. Bølgerne er nu 10-12 meter høje. Regnen pisker ind over dækket, og det 46 fod lange First Vision, som er konstrueret af Paul Elvstrøm, kastes rundt, som var det en tom valnøddeskal i et boblebad. – Rattet bøjer i det hårde vejr. Så kraftigt bliver jeg skubbet af bølgerne, der skyller ind over dækket. Når vi kommer igennem en bølge, falder vi tre-fire meter ned, næsten som et frit fald. Jeg har aldrig før eller siden oplevet noget lignende. Min tyske gast var sikker på, at hun skulle dø. Hun lå under salonbordet på dørken, mens bundslagene fik træværket til at knage og brage, som ville det splintres hvert øjeblik. Men jeg var stædig, og selv om vi var bange, så fortsatte vi, fortæller Niels Degenkolw.Madeira er sat i undtagelsestilstand på grund af stormen, som først lægger sig efter fem dage. Havet blinker i solen, som om intet er hændt, og de to sejlere kan efter Gran Canaria fortsætte til Kap Verde for at tage nye forsyninger om bord. – Jeg opdager, at der mangler 80 kartoner med vin. Det viser sig, at min tyske gast, som jeg havde mødt på en bådmesse i Hamburg ved begyndelsen af sejladsen, er alkoholiker. Mens jeg har sovet, har hun siddet og drukket tæt, uden at jeg har lagt mærke til det. Mødet med Brasilien bliver stormfyldt for Niels Degenkolw. Hans tyske gast står af og rejser hjem. Niels bliver i landet og møder brasilianske Vera, som de næste mange år bliver hans livsledsagersker og gast på skibet. Sammen sejler de på Amazonfloden til det tyndtbefolkede Fransk Guyana, som stadig i dag er en fransk region, Surinam, som var en hollandsk koloni indtil 1975, rundt i Det Caribiske Hav, besøger blandt andet Trinidad-Tobago, Venezuela, Bonaire, Aruba, Curaçao (Nederlandske Antiller), San Blas-øerne ud for Panama og krydser gennem den berømte kanal for endelig at komme ud i det store, smukke Stillehav.

First Vision sejler videre til Galapogosøerne via Cocos Island tilhørende Costa Rica. Det var så dyrt at ligge til kaj her, at Niels fingerede et motorstop ved at hælde olie ud over motorblokken. Det holdt, lige indtil et hold havnevagter bevæbnede til tænderne tog ophold på hans båd og begyndte at tage ladegreb på deres automatvåben, hvis han ikke snart slap nogle dollars. Så sejler man hurtigt videre.
Den danske langturssejler har nu været undervejs i mere end et år, og nogen vil sikkert tænke, at så må pengene være sluppet op.
– Da jeg tog af sted, havde jeg lånt 50.000 kroner i banken. De penge har jeg stadig væk. Under hele rejsen havde jeg indtægter ved at reparere sejl på de andre lystbåde, forklarer Niels. Fra en hylde på hans kontor på Phuket hiver han nu en gammel modificeret Singer-symaskine frem. Der er påmonteret en ekstra elmotor, så maskinen kan trække nålen gennem selv den kraftigste sejldug. Maskinen stammer fra hans tid hos Diamant Sejl, der forud for turen også forsynede ham med adskillige meter sejldug i forskellige kvaliteter og farver.
Symaskinen har kun sjældent været i brug, siden Niels Degenkolw kom til lystbådehavnen Yacht Haven på Phukets nordlige del i 1999. Men den gamle maskine binder om noget hans fortid og nutid sammen.
For Niels Degenkolw er først og fremmest skibshåndværker, uddannet af blandt andet Paul Elvstrøm.

At bygge både og have drømme
Interessen for at sejle går tilbage til Niels Degenkolws skoletid, hvor hans mor var godt træt af, at den ranglede dreng ikke dyrkede noget sport.
”Nu finder du dig en sportsgren, og så betaler jeg,” lød beskeden til den unge Niels.
– Hellerup Sejlklub, tænkte jeg. Det har hun ikke råd til! Det var jeg sikker på, fortæller Niels. For selv om familien boede i whiskybæltet, så var det småt med penge. Men Niels blev medlem af sejlklubben nord for København og gik i gang med at snedkerere sin første katamaran, da han kom i lære hos B&W som skibstømrer.
– Min første båd brød sig ikke om bølger. Når den mødte dem, så dykkede den, og det blev den ved med, fortæller Niels om sin katamaran, der var bygget af alt for tunge materialer.
Niels blev sergent i Søværnet, han blev gift, fik børn og fast arbejde. Som bådebygger fik han på et tidspunkt arbejde hos Paul Elvstrøm, hvor han kom til at bygge H-båden, og i fritiden byggede han en kvarttonner til sig selv. Denne gang med så lette materialer, at det blev en båd, som han vandt flere sejladser med.
Niels Degenkolw har også været ansat som indkøber af polske glasfiberbåde (f.eks. Carter 30) hos Regnecentralen samt været selvstændig, hvor han fik bygget Elvstrøm 22 i Polen – et skib, han vandt både en første- og en andenplads i Sjælland Rundt med. Hans ApS-firma gik imidlertid konkurs, da Lech Walesa kom til magten i 80’erne, og bådene ikke blev leveret under urolighederne.

Niels blev altmuligmand hos en velhaverfamilie. Og ved et tilfælde hørte han, at forretningsmanden Ib Kunøe havde en kapsejler til salg: First Vision, designet af Elvstrøm. Niels køber skibet for 650.000 kroner, som han låner i banken. Nu skal det være. Den gamle drøm. Han er blevet skilt fra sin kone. Han taler med sine halvvoksne døtre om sine planer. Og de godkender, at far stikker til søs.
Den ældste, 18-årige Majbritt, opkaldt efter Axel Holms drage af samme navn, er også begyndt at sejle. Hun besøger ham i Venezuela og Fiji, hvor hun sejler med i nogle uger. Også da Niels og Vera senere krydser Stillehavet, og i halvandet år slår sig ned i New Zealand, kommer Majbritt på besøg. I New Zealand har Niels fået opgaven at lægge teakdæk på en kæmpe yacht for den danske rigmand Kaj Winther, som har skabt sig en formue ved at sælge danske møbelklassikere på den sydlige halvkugle.
I 1997 sejler Niels og Vera videre til Cairns i Australien via Vanuatu, Ny Kaledonien, Salomonøerne, Papua New Guinea og fra Cairns til Darwin videre til Timor i Indonesien, Komodo, Bali, Singapore og Malaysia, og en dag smider de ankeret ud ved Chalong Beach på Phuket i Thailand.
Her bliver Niels en del af det internationale sejlermiljø og vinder flere kapsejladser med First Vision. De andre sejlere får snart øje på den nyankomne danskers fortræffeligheder, og han bliver inviteret til Kings Cup som taktiker.

– Ingen lyttede til mig. Det var ligegyldigt, hvad jeg sagde. De var mere optaget af at drikke og feste om aftenen, men senere blev jeg styrmand på en Swan 42, ejet af en rig englænder, fortæller Niels. Det blev til seks sejre ud af syv kapsejladser, så nu var Niels for alvor en del af det etablerede sejlermiljø på øen.
I dag deltager Niels i de store regattaer i området som Kings Cup Regatta Phuket, Six Senses Phuket Raceweek, Samui Regatta, Top of the Gulf Regatta, Langkawi Regatta, Phang Nga Bay Regatta og Raja Muda Regatta i Malaysia. Alle disse sejladser har han vundet op til flere gange, nogle op til fem gange.

Datteren Majbritt kommer tre-fire gange om året for at sejle med. Senest hos den stærke og meget vindende engelske sejler Neil Pryde på skibet Hi Fi. Ligesom hun hører til den faste besætning hos den danske olympiske sejler Suzanne Wards pige” matchracing team. Sidst pigeholdet deltog i Phuket Raceweek, vandt de seks ud af syv sejladser. Niels fik lov til at sejle med som storsejlstrimmer. – Og aldrig er der blevet råbt så meget af mig!, tilføjer han.

Mens ellers deltager han som regel som skipper på englænderens Swan 42. Han har vundet begge regattaer adskillige gange senest i 2010 i IRC 2-klassen med sit eget skib Phoenix, som var et vrag af en 3/4 ton, som han købte i Malaysia under en fest for 10.000 dollars og selv har sat i stand.

Ordrebogen er fuld, og livet er godt
Niels Degenkolw har de sidste 12 år boet på det nordlige Phuket i Yacht Haven, hvor der ligger hen ved 300 skibe. Her har han lejet et mindre hus ved havnefronten og indrettet sig med værksted og kontor. Vi sætter os udenfor i et par slidte stole og tænder for en ventilator for at holde myggene væk. Det er fugtigt varmt, lidt over 30 grader. På bagsiden af bygningen er der et pedal-lokum.
Man kan skimte havet mellem et par bananpalmer, og en af Niels’ otte thailandske medarbejdere er i færd med at tilskære planker i teaktræ. De andre syv er blevet sendt hjem på grund af kraftige byger med monsunregn.
Efter et glas cola bevæger vi os en tur ned til en 72 fod Farr, som hans firma Vision Yachts netop har afsluttet arbejdet på. At lægge teakdæk på sådan en skude tager over tre måneder.
– Jeg tager selv til Bangkok og køber teaktræet. Det skal være træ med lige årer og tynde årringe, som viser langsom vækst. Træet kommer fra Burma og koster rundt regnet 3800 kroner for en kvadratmeter, forklarer Niels.
Han designer selv hele teakdækket uden at skele så meget til, hvordan det så ud før. Og kvaliteten af hans arbejde er kendt over hele øen. Opgaverne strømmer ind, især fra mega-yachts.

For enden af anlægsbroen ligger et kæmpe skib på ca. 150 fod fortøjet og indhyllet i plastik-presenninger. Vi går om bord. Det er et tidligere kinesisk fiskeskib, en rigmand – og dem er der mange af på Phuket – har hyret Vision Yachts til at lægge dæk og indvendigt træarbejde.
Niels forklarer, at han på glasfiberbåde arbejder med epoxy, mens han på dæk af metal sætter patroner med polyuretan-fugemassen Sikaflex i fugepistolen.
– Det må ikke være for tyndt et lag, for så slipper det efter et stykke tid, siger fagmanden. Han fremviser noget specialværktøj, han har fremstillet til netop at kunne lægge dæk på denne båd.
For nogle år siden mistede Niels stort set alt sit værktøj, da nogle af hans tidligere medarbejdere ville starte for dem selv.

På det tidspunkt havde Niels livet imod sig. Vera vendte tilbage til Brasilien. Hun kunne ikke rigtig forlige sig med at skulle bo i Thailand, og forholdet knagede lige så voldsomt som First Vision under sejladsen mod Gran Canaria.
Niels mødte den 45-årige Tim under et regatta på Phuket, men flere gange har de måtte flygte fra hendes voldelige ekskæreste. Det var ikke altid, de nåede væk, men med rettens hjælp er det lykkedes at få ham stoppet.
– Phuket er ikke kun det, du ser i en rejsebrochure. Det kan være voldsomt at bo her. Men jeg har valgt at blive. Mit firma kører rigtig godt, jeg er glad for min kæreste, og vi har købt en naturgrund ned til vandet, fortæller Niels.

Han har ellers boet på sit skib i en kvart menneskealder. En lille kahyt, et par kogeblus og en dobbelt skibsbriks. Og papegøjen Nino. Det er alt, Niels behøver i det daglige, men til efteråret bygger han og Tim hus på den 11.000 m2 store grund. Her skal der plantes gummipalmer og teaktræer. Og First Vision bliver sat til salg, mens han beholder Phoenix.
– Jeg kommer aldrig Jorden rundt. Min rejse stopper her, siger Niels og kigger ud mod havet, hvor hans to skibe, First Vision og Phoenix, ligger og vugger blidt i vinden.

Af Flemming Thomsen