London Boat Show 2018

939

Nyt format

BådNyt  er taget til London Boat show for at lodde tendensen i sejlsportens land nr 1. I den forbindelse talte vi med Howard Pridding, London Boat Show’s leder og CEO i den britiske brancheorganisation British Marine. Han er optimistisk for branchens fremtid på trods af Brexit. “Ja, Brexit var et enormt chok, både for erhvervs-og forbrugertillid. Men det skete om sommeren, og allerede til Southampton Boatshow i september lagde vi mærke til, at forbrugertilliden  var vendt tilbage.” Branchen har faktisk profiteret af det lave britiske pund. “Det er en fordel fordi vi eksporterer så meget til det europæiske udland” forklarer han. “Den britiske bådbranche er kendt for god kvalitet, design og innovation, og valutakursen bidrager til, at der er god værdi for pengene.”Udstillingen er forkortet til fem dage istedet for tidligere 10 dage. Dette har betydet at økonomien for udstillerne er blevet væsentlig bedre. Samtidig har den forkortede varighed givet økonomi til nye attraktioner for hele familienHans budskab for det danske bådfolk: “Kom og besøg vores show – I får en dejlig tur til London og oplever en fantastisk bådudstilling med wow factor.”

Nye tiltag

Der er et stort vandbassin hvor besøgende kan komme ud og sejle i små joller. I et andet bassin er der lejlighed for at prøve stand up paddleboarding og der er et område hvor man kan prøve wakeboarding på et tæppe, uden at risikere at få våde sko. I “Legends Theatre” holdes der foredrag af kendte sejlere – deriblandt også danskeren Lars Simonsen, som beretter om sin families sejltur med kajak fra København til Istanbul. Der er nye udstillingsområder omkring turisme, indre vandveje og luksus livsstilsprodukter.

Det kan nåes endnu 

Åbningstider

Fredag den 12 – søndag den 14

kl. 10 til 18

Se mere på www.londonboatshow.com

I BådNyt nr. 537 kan du se den komplette reportage om både, udstyr og aktiviteter på  London Boat Show 2018.