Ny belægning på gelænderet

2868

Slidt, krakeleret og beskidt det er det første indtryk af bådens søgelænderet. Et træt søgelænder indikere at båden tænger til en kærlig hånd. Se her hvordan du får sikkerheden i top og hvad der skal til for at få gelænderet frisket op.

Af Torsten Rasmussen

Søgelænderet er den sidste forhindring inden Mand over Bord situationen er en realitet. Høj søgang og havvejr kan være søgelænderets udfordring. Selvom man benytter livliner i havvejr, er det vigtigt at søgelænderet er intakt, da det er det, som hindre den videre færd udenbords. Søgelænderet skal være polstret og må ikke virke som skære streng på kroppen. Sceptrene skal samtidig være afrundet, så de ikke kan virke som spyd. Ved at tage hårdt fat i toppen af hvert sceptre, kan man kontrollere om scepterfødder og fæstning er intakte. Søgelænderet er konstrueret til CE godkendelse og det betyder at udbøjningen i toppen af et sceptre maksimalt må være 5 cm ved et tryk på 30 kg. Kontroller før hver sæson, at den bløde belægning er intakt og terminaler, wire og sceptre er sikret så søgelænderet også kan holde når en person på 100 kg skal reddes.

Produkt Materiale Pris Forhandler
Radiflex Pvc 25 kr. pr. m. Korsør Propeller, tlf. 58370934
Wire 10 m ø4 mm plastbetrukket, terminal, vantskrue 849 kr. Palby Marine, tlf 7588 1302
Wire 10 m ø4 mm plastbetrukket komplet 550 kr. Watski, tlf. 4576 4011
Sceptre Rustfrit stål 319 kr. Palby Marine, tlf. 7588 1302

 

Det mest udsatte sted for søgelænderet er fastgørelsen af foden for gelænderets sceptre. Gelænder sceptrene er ofte udsat for tryk fra mole eller andre både. Momentet fra trykket i sceptret skal optages i sceptrefoden nederst i dækket. Kontroller området for revner og efterspænd evt. bolte der holder sceptre fødderne under dæk.
Det mest udsatte sted for søgelænderet er fastgørelsen af foden for gelænderets sceptre. Gelænder sceptrene er ofte udsat for tryk fra mole eller andre både. Momentet fra trykket i sceptret skal optages i sceptrefoden nederst i dækket. Kontroller området for revner og efterspænd evt. bolte der holder sceptre fødderne under dæk.
Denne krympe slange har en bredde på 12 mm og kan krympe ned til 3 mm. Vægtykkelsen i belægningen bliver 1,2 mm.
Denne krympe slange har en bredde på 12 mm og kan krympe ned til 3 mm. Vægtykkelsen i belægningen bliver 1,2 mm.
Søgelænderet fastgøres til pulpit for med øjeboltgaffel , vantskrue og terminal om søgelænder wiren. I pulpit agter fastgøres wiren kun med øjegaffelterminal. Alle fastgørelser skal gennemgås for løse kordeller og det skal sikres at splitbolte er låst med låsering.
Søgelænderet fastgøres til pulpit for med øjeboltgaffel , vantskrue og terminal om søgelænder wiren. I pulpit agter fastgøres wiren kun med øjegaffelterminal. Alle fastgørelser skal gennemgås for løse kordeller og det skal sikres at splitbolte er låst med låsering.
  • Ved at skrue vantskruen op, kan terminalen trækkes ud gennem sceptrenes øjer mod agter. Belægningen krymper minimalt i længden. Bestil belægningen i 10 cm overlængde.
  • Da den gamle plastbetrukket søgelænderwire skal skrælles af for plasten er det en god ide at gøre arbejdet på et sted hvor der kan fejes efterfølgende. Stræk wiren ud mellem to punkter. Den skal gerne være så stram som muligt. Anhængertrækket på bil er god som modhold i den ene ende.
  • Dobbelt halvstik rundt om terminalen holder når wire skal trækkes mellem to faste punkter.
  • En skarp dolk eller køkkenkniv er værktøjet. Træk klingen på stålwiren og plasten springer af i små stykker. Den resterende plast lige til at vippe af i hele længder.
  • Saml alt plast op og aflever det på genbrugspladsen. Skræl aldrig wirerne på græs- eller jordplæne.
  • Bagepladen i varmluftovnen dækkes med bagepapir inden opvarmning.
  • Varmluftovnen skal varmes op til en temperatur på 120 grader celcius inden wirerne bages enkeltvis.
  • Belægningsrullen holdes med et kosteskaft og plastbelægningen trækkes ud i wirens længde.
  • Wiren stikkes ind i strømpen og trykkes frem til terminalen i enden.
  • Klip belægningen med saks så terminalgaflen lige akkurat stikker ud af belægningen. Plasten krymper ved varme så gaflen bliver fri.
  • Kvejl wiren op med diameter i ovnens bredde. Kvejlet må ikke berører ovnens sider.
  • Kvejlet lægges på bagepladen midt i ovnen. Plastbelægningen klæber ikke til underliggende plast eller bagepapir.
  • Ovnens temperatur skal være 120 grader konstant i 10 minutter under bagningen. Ved højere temperaturer vil belægningen blive brun.
  • Gode havehansker er påkrævet for ikke at brænde fingrene når wiren tages ud.
  • Find et passende sted, hvor kvejlet kan køle af inden monteringen. Plasten klæber ikke til underliggende.
  • Hvis plasten ikke er krympet helt på plads ved terminalen, kan den skæres og fjernes med en skarp kniv.
  • Det ny søgelænder monteres fra agter og kobles til vantskruen i for pulpitten. Ved at trykke på wiren kan den pasende wirespænding indstilles med vantskruen.