Quick fix: Stafferinger giver bedre look

2528

Matte, kedelige rufstafferinger kan blive som nye igen. Vi viser hvordan du skal shine de gamle fartstreger op med den rigtige maling.

Opfriskning ved polering af de kedelige og noget medtagne stafferinger på ruffet kan lade sig gøre, hvis der er gelcoat at polerere på. Ruffet er det mest udsatte sted på båden for solens nedbrydende ultraviolette stråler. Den tonede gelcoat bliver nedbrudt på grund af indholdet af pigmenter og polyester. Ofte er gelcoat-laget så tyndt, at en polering vil fjerne de sidste rester af polyesteren med et resultat, som er langt værre at se på. Vi viser, hvordan du reetablerer stafferingen med en uv-bestandig polyurethan-maling, så du kan få samme flotte glans, som da båden var ny.

Produkt  Pris  Forhandler
Top Gloss 429 kr. Palby Marine, tlf. 7588 1302
Supreme Gloss 445 kr. Hempel, tlf. 4593 3800
Perfection 489 kr.  International, tlf. 4576 4011
  • De gamle plexiglas-vinduer var efterhånden så krakelerede, at udsyn var umuligt. Vinduerne blev holdt på plads med bolte og fugelim. Et nyt sæt vinduer til båden koster små 1000 kr. Brug en multicutter til at løsne limen fra vinduerne indefra. Efterfølgende er vinduerne lige til at tage af.
  • Gamle selvklæbende tekster varmes med en hårtørrer og skrabes af med en trærørepind eller blødspartel.
  • Den bedste metode til at få et godt resultat er at påføre malingen med pensel og planstryger. Resultatet bliver bedst, når påføringen foregår i vindstille vejr og ved 10 grader. Derved flyder malingen længst tid og flyder bedst sammen, så man ikke ser penselstrøgene på den færdige overflade.

Af Torsten Rasmussen