Skoleskibet København: Forsvundet på Atlanten

3071
Skoleskibet København blev søsat i 1921 og var for sin tid et topmoderne sejlskib af stål; en femmastet bark med indbygget dieselhjælpemotor fra B&W på 650 hk.

Skoleskibet København sejlede ud fra Buenos Aires i Sydamerika den 14. december 1928. Otte dage senere lød meldingen: ”Alt vel om bord”. Det var det sidste, man hørte til det danske skoleskib. Intet spor af den femmastede bark eller besætningen er nogensinde blevet fundet.

Af Flemming Thomsen. Foto: Museet for Søfart

Skoleskibet København var verdens største sejlskib. Bygget i England som skoleskib for Østasiatisk Kompagni (ØK) i 1921. En femmastet bark på 132 meter, bygget i stål og udstyret med en moderne diesel hjælpemotor på 502 hk. Skibet blev født i Leith i England i slutningen af marts 1921. Den 3. oktober om morgenen sejlede det ned gennem Øresund, og lagde til ved Langelinje.

Skib af høj klasse
”Mogens” fra Berlingske Tidende skrev om skoleskibet:
– Det er solidt og omhyggeligt, næsten flot fra ende til anden. Man bliver mægtig imponeret ved en vandring fra bestiklukafet med de blinkende mahognipaneler og de funklende messingbeslag, gennem officersmessen med fløjlsbetrukne møbler, forbi officerernes små, men hyggelige kahytter, hvor der både er klædeskab, skrivebord og lænestol.

Skibets kommunikationsudstyr var moderne; der kunne udsendes radiotelegrammer med 6-700 meters bølgelængde og modtages trådløs telefoni. Der var installeret en nødtelegraf, så hvis skibet var ved at synke, og dynamoen, der lå i lasten, blev ødelagt af indtrængende vand, så kunne man fortsat udsende nødråb, idet nødtelegrafens lille dynamo var anbragt på dækket.

Skibet blev grundigt afprøvet på rejser til verdens yderpunkter, og klarede sig fint i barskt vejr. På de ni første rejser hen over verdens oceaner havde skibet kun en dødsulykke, da 4. styrmand Poul Thorsøe Jacobsen blev grebet af en bølge og ført bort

Sporløst forsvundet
Den 14. september 1928 forlod ’København’ Danmark på sin 10. rejse. Skibet rundede Nørresundby, hvor den blev lastet med cement og kursen sat mod Sydamerika. Skibet ankom planmæssigt den 17. november til Buenos Aires, hvor det fik besked på – ikke at sejle tilbage til Danmark – men derimod at sejle østpå i ballast til Adelaide på den australske vestkyst.

’København’ forlod den Buenos Aires den 14. december med kurs mod Australien. Godt en uge senere den 22. december har danskerne radiokontakt med det norske s/s ’William Blumer’ og kunne fortælle, at det var blæst op, og at ’København’ nu gik 11 knob. De to telegrafister aftalte at søge kontakt næste dag, lillejuleaften, men da svarede ’København’ ikke.

Dagene gik. Ugerne gik. Ikke en lyd fra ’København’. Da man fortsat ikke havde hørt fra skibet den 21. februar, meddelte ØK det engelske admiralitet, at skibet var ”overdue”; at det ikke var ankommet til den forventede tid. Nu begyndte eftersøgningen, men intet spor fra skib eller nogen druknede er nogensinde blevet fundet. Den 6. september blev al eftersøgning afblæst.

Monsterbølge
Der er flere mulige forklaringer på ’Københavns’ forsvinden, men i de senere år anses teorien om en monsterbølge for sandsynlig.
Overstyrmand på skoleskibet George Stage, Helle Barner Jespersen siger. – Jeg tror, vi kan udelukke brand, og det samme vil jeg mene om at påsejle et isbjerg. Det, som derimod er sandsynligt er, at der er sket et sammentræf af hændelser. Det kan fx være en pludselig stormsø, som kommer ind over skibet, en eller flere besætningsmedlemmer bliver skyllet over bord, man foretager en vending for at redde dem, bliver sårbar over for vindretningen og får måske en stormhavsbølge ind agten for tværs eller rammes af en ”ekstrem havbølge” under vendingen.

En ekstrem havbølge kan være en sandsynlig årsag i sig selv. Fænomenet har ikke været anerkendt før efter 1995, hvor det lykkedes at måle en sådan monsterbølge på 30 meters højde opstået midt ude på havet. ’København’ sejlede efter at have forladt Argentina netop ud på dybt vand gennem området ”de brølende 40’ere”, som er kendt for sine voldsomme vinde og uvejr.

Læs hele historien i BådNyt 523, der er på gaden lige nu.